Her blogges om løst og fast. Når det er løst, er der tale om den velkendte blog-pludren: Klørkonge-nyt og småting. Når det er fast, er det straks mere hardcore, for så handler det om litteraturen i den digitale tidsalder, ophavsret, crowdfunding, e-bøger m.v.
Læsning i en skærmtid
Af Boris den 26. april 2015 - 11:55
Det velkendte, underholdende og velproducerede program på P1, Harddisken, inviterede i anledning af Danmark Læser-dagen til paneldiskussion. Det kom der denne udsendelse ud af. Der skal refereres grundigt fra den her - og løbende småkommenteres på den her og der - fordi den giver et fint overblik over et tema, som vi på Klørkonge interesserer os meget for: litteraturen i den digitale tidsalder.
Der var seks deltagere, der gav “seks vinkler på, hvordan vi læser på skærm” anno 2015:
- Anders Blauenfeldt, CTO, Mofibo (tidl. udviklingsdirektør i TDC)
- Jørgen Balle Olesen, direktør, Saxo.com
- Ayoe Quist Henkel, lektor i dansk og ph.d.studerende ved Center for Børnelitteratur, Aarhus Uni.
- Gertrud Smith, redaktionschef, Lindhardt & Ringhof digital
- Kim Baasch, partner og redaktør, SMSpress
- Merete Pryds Helle, forfatter
Harddiskens værter som vanligt: Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen.
FÆRDIGGØRELSESGRADER OG PUTTESOVE-MINUTTER
Teknisk direktør for Mofibo, Anders Blauenfeldt, fortæller, at de har en mio. læste sider om dagen, og at man af alle de data, som læserne dermed genererer, kan udlede et og andet, som er interessant for forlagene at kende til. Mofibo kan med afsæt i indsamlede data med meget stor nøjagtighed fortælle, hvad folk foretrækker at læse, hvornår. De præcise data indebærer også sådan noget som “færdiggørelsesgraden” af den enkelte bog. Det vil sige: går folk i stå? I givet fald: Hvor mange gør det? Og hvor gør de det?
Det har tidligere været fremme, at man på Mofibo er meget lidt interesserede i bøger med en ringe færdiggørelsesgrad; Mofibo betaler forlagene pr. udlånt bog, men deres indkomst består i at sælge flatrate-abonnementer. Det vil også sige, at jo færre bøger, de udlåner, jo flere penge kan de beholde for sig selv. Omfangsrige bøger, som folk læser til ende, er således ideelle.
(Det svarer nogenlunde til, at en restaurant med “all you can eat” håber på kunder, der tygger så grundigt på maden, at de ikke har lyst til og ejheller kan nå at fortære særlig meget.)
Mofibo er også leveringsdygtige i andre oplysninger. Det gælder blandt andet danskernes gennemsnitlige puttesove-tidspunkt. (Man går ud fra, at folk går i seng og læser lidt, inden de sover.) Det er 22:41 på hverdage, og 23:20 på lørdage. Og dermed er den oplysning jo lagt frem, så den kan Mofibo ikke tjene penge på, men det indikerer jo, at der er mere i skuffen.
'Big data' er et lidt voldsomt ord, man kan også nøjes med at kalde det 'ret præcise oplysninger om forbrugernes forbrugsmønstre og vaner'. Hvad vi end kalder det: Der er tale om værdifulde oplysninger. Mofibo og andre abonnement- og flatrate-tjenester på nettet (man undrer sig over, at de kan få det til at løbe rundt, ikke sandt?) har altså til hensigt at hente en stor del af deres indkomst på denne måde. I det lange løb. Altså ved at sælge eller selv udnytte den indsamlede data.
Der er tidligere skrevet om dette interessante tema her på bloggen.
LITTERATURENS EGET ØKOSYSTEM
Jørgen Balle Olesen fra Saxo.com, Danmarks svar på Amazon, fortæller, at de ikke bare er en “salgsplatform”, de er også en “publiceringsplatform”.
“Vi ville lave en anden værdikæde,” fortæller direktøren, der fortsætter med at male forfatterens typiske smertensvej op på denne måde: Han eller hun sender sit manus ind til et forlag, venter i månedsvis, får sikkert et afslag, prøver igen, bliver måske antaget, og kan da vente yderligere et par måneder på, at bogen bliver udgivet. Derefter går der et årstid, inden de første salgstal foreligger, dvs.: er tilgængelige for forfatteren.
Balle Olesens pointe kan være, at forfatteren således i en vis forstand kobles af markedet, ja, at vedkommende ligefrem mister følingen med det?
Den træge proces kan Saxo speede op takket være deres nye publiceringsplatform, der giver forfatteren direkte adgang til offentliggørelse.
Saxo tilbyder også en læseplatform. Olesen ser hele ensemblet som et “økosystem”. I og med læseplatformen bliver Saxo også i stand til efterfølgende at give forfatteren adgang til data af den karakter, som Mofibo tilbyder forlagene: Hvor går folk i stå? Hvad læser de ellers? Og hvad læser de ellers til ende?
(Og måske med tiden: I hvilket afsnit falder de i søvn. Og strider dette tidspunkt mod danskernes almindelige sovevaner?)
På læseplatformen kan man også tilbyde at se andre læseres noter. Det kan være særlig relevant i tilfældet studiebøger: Den studerende kan gå direkte til det, andre studerende har fundet væsentligt. Noterne kan selvklart fravælges. Og de kan pointgives, og således vil de mest populære, som formentlig også er de mest perspektiverende kommentarer, ligge højest og mest synligt på skalaen.
Olesen kalder disse notesamlinger for “beta data”, det vil i dette tilfælde formentlig sige, at det er 'ekstra data', for så vidt “alpha data” er selve teksten, udfærdiget af den (oprindelige) forfatter.
(Man kunne ad åre forestille sig forfattere, der tog højde for de bedste noter, måske også i en skønlitterær sammenhæng, og skrev dem ind i deres bøger. Der således blev en punkteret oprindelighed. Teknisk set lader det sig nemt gøre: Det digitale format er også et fleksibelt format.)
På denne blog er dette tema - de andre brugeres synlige noter - tidligere blevet berørt - nemlig i forbindelse med omtalen af tyske SoBooks - Social Books.
Olesen henviser til en undersøgelse, der viser, at læserne har nemmere ved at huske det, de har læst i en papirbog.
Han disker også op med et par tørre tal fra det danske marked: 53% læser kun papir, 41% læser begge dele, 6% kun digitalt.
Har man lyst til at kende lidt mere til Saxos interessante forretningsmodel, kan man konsultere denne video på YouTube. Jørgen Balle Olesen forklarer i et 10 min. langt foredrag om Saxos historie, vækst og fremtidsmuligheder. Den er fra slutningen af 2012.
MULTIMODALE PROJEKTER
Ayoe Quist Henkel er i gang med et PhD-projekt, der har nye læseformer som sin undersøgelses genstand. Hun har blandt andet været med i et projekt, hvor en skoleklasse skulle læse en historie, som de undervejs delvist var med til at skrive. Den var multimodal, det vil sige, at den fx også rummede animation. Man kalder den slags for I-bøger, altså interaktive bøger (ikke at forveksle med iBøger, for så er vi ovre i noget Apple-noget).
Især drengene var begejstrede for den interaktive læsnings- og læringsform. Og det er jo interessant, eftersom drenge ofte beskyldes for at være lidt tunge i læserøven.
Men - er det ikke bare med til at skabe mere uro i børnenes tilværelse - eller: hvor bliver fordybelsen af, når man laver sådan en tablet-fortælling, hvor alt bimler og bamler?
Quist Henkel citererer et af børnene for dette udsagn: “Når du har en ebog, er det svært at blive distraheret, for den distraherer dig i forvejen.”
Negative røster kan da her hævde, at det tilsyneladende i det hurlumhejsamfund, vi lever i i dag, gælder om at toppe en distraktionsliste.
Om sådan en i-bog ikke varsler papirbogens endelige død? spørger en af radioværterne. Det er ikke sikkert, det forholder sig sådan, svarer forskeren, for hvis man giver børnene positive læseoplevelser, har de efterfølgende nemmere ved at opsøge andre tekster også - uanset hvilket materiale, de måtte blive serveret på og i.
LITTERATURENS SVAR PÅ ENDOMONDO
Gertrud Smith får ordet. Hun er redaktionschef på Lindhardt & Ringhof, digital.
Smith fortæller, at de er i gang med digitalisere deres enorme bagkatalog, og at det jo er med til at gøre meget god litteratur nemt tilgængelig. Det er ikke noget, der sælger det vilde, men fordelen er, som bekendt, at det ikke koster noget at have ebøger liggende.
En af Harddisk-værterne hiver da den gode gamle ‘lange hale’ frem, Chris Andersons idé om, at man i og med digitaliseringen og det enorme marked, som nettet kan frembyde, kan tjene lidt på meget. Også nicheproduktioner, eller i forlagenes tilfælde: nicheudgivelser, kan da få fodfæste.
Smith er også inde på dette med, at læseplatforme, jf. Saxos idé, kan åbne for nye læsevaner. Fx kan de bane vejen for en slags litteraturens Endomondo, hvor man bliver i stand til at måle sin læsning med vennernes. Endomondo er en sportstracker: Man kan følge, hvor langt og hvor man løb og sprede disse data på de sociale medier, så andre folk kan se, hvor fed, man er. (Eller rettere: hvor fed, man prøver at undgå at blive.) Vi har altså at gøre med en appel til konkurrencegenet, og det ligger jo i fin forlængelse af sporten. Om det også klæder litteraturen er et andet spørgsmål.
SMS FRA KIERKEGAARD OG FUPZ AAKESON
Og næste levende billede: Kim Baasch, redaktionschef på SMSpress.
SMSpress sælger deres historier for ret få penge, typisk mellem 15-25 kr. stykket. Novellerne har forskellig længde; nogle er endda on going. Den længste har strakt sig over et år. Og har angiveligt een abonnent.
SMSpress satser på de veletablerede forfattere. Nogle af dem er gode til at udnytte den specielle genre, hvis egenart iflg. Baasch består i det “kompakte format, tidsfaktoren og afsenderen”.
Der mange og mange fine eksempler på dette.
Steen Langstrups sms-novelle - der handler om stalking - begynder med, at man modtager en sms, hvor der står: “Jeg fulgte efter dig i dag, men du så mig ikke.” Den kommer fra en ukendt afsender. Mange forbinder ikke sms’en med deres nylige indkøb af litteratur og skider følgelig grønne grise, indtil sammenhængen går op for dem.
Kim Fupz Aakeson starter en af sine sms-noveller med denne kliniske besked: “Jeg har klamydia.” Derefter går der noget tid, så kommer den næste sms. Man følger i novellen et kærestepars sms-korrespondance, man er med på en lytter. Eller en kigger.
Men man er nødt til at vente på, at den anden svarer. Historiens progression følger da en art realtid.
SMSpress har for nylig fået lidt af en blåstempling, idet deres noveller også sendes til Det Kgl. Bibliotek. Således bliver de en del af den - ganske vist omfangsrige - danske kulturarv.
2/3 af Danmarks befolkning kan låne sms-novellerne via det bibliotek, de er tilknyttet.
Målgruppen? Den er bred. To Kierkegaard-forskere skriver en slags novelle, eller et løbende kommentarspor, hvor en nutids-Søren Kierkegaard forsøger at forholde sig til moderne fænomener som Facebook, religionen i en postmoderne tid med videre. Kim Baaschs mor er abonnent og glæder sig over, som hun siger, “at modtage sms'er fra Søren”.
Om sms-litteratur på sigt måske stjæler læsere fra de almindelige papirbøger - eller de almindelige ebøger for den sags skyld? Ikke nødvendigvis. Kenneth Bøgh Andersen er et eksempel på en, der udnytter genren sms-noveller til at skabe interesse for sine egne bøger. Han har skrevet en selvstændig fortsættelse, eller et vedhæng, til de historier, der folder sig ud i bøgerne om Den store djævlekrig.
STEP IN-BOGEN WUWU
Sidste person i panelet er forfatteren Merete Pryds Helle.
Merete Pryds Helle har i samarbejde med et par programmører og en illustrator lavet app’en Wuwu. Der er her tale om en historie, der udnytter ipad’ens (eller andre tablets), flair for ruminddragelse. Man bliver fx undervejs i historiens forløb bedt om at finde og (via tablettens kamera) fotografere en gul farve. Man pendler vedholdende mellem historiens rum og virkelighedens rum. Også gyrometeret i tabletten udnyttes, dens ‘viden’ om, hvorvidt den holdes vandret, lodret, drejes, bevæges hurtigt med videre.
På et tidspunkt skal man også råbe ind i mikrofonen.
Dermed kommer, som Pryds Helle siger, "det taktile tilbage i læsningen på skærm".
Er der tale om en bog eller et spil? Der er vel tale om en helt ny genre, erklærer forfatteren. Det tætte samarbejde mellem de forskellige professioner, der er gensidigt afhængige af hinanden, programmør, illustrator og forfatter, indikerer det. De har forskelligt fokus, forskellige måder at fortælle på.
Og det er rimeligt nok, mener Pryds Helle, idet “vi mennesker elsker at fortælle historier”. Og det kan man som bekendt gøre på mange forskellige måder.
Man kan se mere på Wuwu i Apples app store her.
Og der er en fin lille 45 sek. promo video (på engelsk) her.
Incitament-krus
Af Boris den 23. april 2015 - 9:44
Som det vel snart er de fleste bekendt, kalder man de lokkemidler, man tilbyder folket, når man crowdfunder, for incitamenter.
Hovedincitamentet er som regel det produkt - fx bogen eller cd'en - der søges crowdfundet. Og så vil der jo være tale om en slags forsalg.
Incitamenterne er så godt som altid gradueret, for man skal jo have lokket forskellige beløb ud af folk. Det laveste incitament vil typisk være af ukonkret art, det kan fx være 'evig taknemmelighed' eller 'et virtuelt knus'. Derefter kommer så typisk forskellige udgaver af det crowdfundede produkt, når det måtte være færdigt. Det kan være ebog, download af, det kan være papirbog, tilsendelse af - og hertil kommer selvfølgelig autografer m.v. og diverse ekstra materiale. Fx originale tegninger, hvis man har lavet sådan nogle til bogen. Hvilket jeg ofte har.
Det gælder om at være kreativ, når man finder på incitamenter. Så indikerer man også som funder, at man vil det, man har sat i gang. Og at man har spas med det.
Og man skal endelig ikke være for fedtet, tværtimod, man skal jo give folk en god grund til at foretage en forhåndsinvestering. Ellers venter de jo bare til produktet kommer i butikken.
De vildeste incitamenter vil som regel være af stærk personlig art, det kan være en oplæsning hjemme hos nogen, det kan være en middag forberedt af crowdfunderen m.v.
KRUSET BLOT EET AF MANGE TILTAG I INCITAMENTPOSEN
I forbindelse med den forestående crowdfunding af en nye serie lydfortællinger, der sandsynligvis også udgives som cd i almindelig handel, og som vi i løbet af efteråret 2015 kaster os over, vil vi benytte os af et par (synes vi selv) ret kreative incitamenter.
Det gælder blandt andet det hermed offentliggjorte Early bird-krus.
Early bird er et velkendt begreb inden for crowdfunding. Det er almindeligt at tilbyde de allerførste backere noget ekstraordinært for at få sat skub i fundingen. Vores Early Bird-krus bliver leveret sammen med cd'en, når denne udgives. Der laves 30 krus, men om de alle skal fungere som early bird-incitament i denne forbindelse, vides endnu ikke.
Vi har mere i incitament-posen. Også noget, der inddrager brugeren på bedste vis. Det holder vi hemmeligt lidt endnu.
KLUNS! Tegninger til Røde Kors-magasin
Af Boris den 10. april 2015 - 13:45
Så er der kommet Røde Kors-magasin! Og det er til 4.-6. klasse. Og der er lærervejledning med. Og det er gratis, man bestiller bare. Super velegnet til emneuge. Det handler om genbrug.
Kom til temasiden hos Røde Kors her.
Jeres trofaste Klørkonge-tegner har været i aktion med pennen.
Man kan smugkigge på magasinet i PDF-udgave her.
Amir og Valde II
Af Boris den 9. april 2015 - 16:23
Har lige fået den i dag, "Amir og Valde. En fed plan?" Det er så nummer to, så det begynder jo at ligne en serie.
Den er udkommet på forlaget Alinea, og det er Kim Dalsgaard, der har tegnet de fænomenale tegninger.
Man kan købe den direkte fra forlaget her. Bemærk, at der ryger moms på prisen.
Da Klørkonge var punk
Af Boris den 19. marts 2015 - 7:19
Dette banner hang i to dage på Bogforum i 2007.
Bonusinfo: Spraymaleriet fandt sted på en øde grund ude i den københavnske Sydhavn. Måske kan man stadig se hvor: Malingen gik i hvert fald bravt igennem. Banneret er i begge ender forstærket med en kraftig blomsterpind. Det blev hængt op med strips - og med så stor selvfølgelighed, at ingen fandt det nærliggende at stille nogen spørgsmål. Placeringen lige ved Gyldendal er næppe en tilfældighed. Materialerne er købt i Silvan for ca. 60 kr (spraymalingen var allerede i hus).
De kaffedrikkende i indelukket under balkonen gloede en del, da det støvede, spraystinkende lærred kom dalende. Og blev hængende.
Indgangsbilletten var gratis pga. hemmelige forbindelser, der rækker dybt ind i forlagsbranchen.
Det er jo faktisk sjovt at lave sådan noget, og man undrer sig lidt over, at bogbranchen er som støvsuget for den slags tiltag.
Bogkort - så blev det virkelighed!
Af Boris den 16. marts 2015 - 13:07
I dag blev der skrevet boghistorie i DK!
Ok, det er store ord, men ikke helt ved siden af.
I hvert fald: I Arnold Buscks 28 butikker kan man nu gribe et bogkort, gå op til kassen og få det scannet og således på en hurtig og bekvem måde betale den pågældende bog og samtidig bestille den hjem.
En ting er nemheden i foretagendet, noget andet er synligheden. Den er nok så vigtig!
Bogkortene får deres særlige placering i butikkerne.
Man kan også vælge at scanne ebogens stregkode - så får man den leveret på den måde. Fx direkte til sin smart phone.
Ligesom man via QR koden kan vælge at bippe sig frem til en læseprøve på åstedet.
Det er klart, at Arnold Busck tar procenter for det, men hvem gør ikke det?
En herlig professionalisering af selvudgiverbranchen.
Kom til Newpubs overvejelser om bogkortet HER.
Klørkonge-produktion nomineret til prisen "Årets historiske fornyer"
Af Boris den 18. februar 2015 - 21:29
Biler, bacon og bølgegang er med i opløbet om en pris. Den uddeles i forbindelse med Historiske dage, der løber af stablen i Øksnehallen 13. og 14. marts. Kategorien er fornem, idet den hedder Årets historiske fornyer. Klørkonge er blandt 14 nominerede.
Det hedder i prisindstillingen:
Museet for Søfart og forfatter og illustrator Boris Boll-Johansens film ”Bacon, biler og bølgegang – 139 år med Englandsbåden”, der på 9 minutter komprimerer Englandsbådens udvikling fra smør og bacon til biler, disco og taxfree – og viser, hvordan ruten har været et spejl af centrale forandringer i det danske samfund.
Men det er uhyre stærkt felt, så man skal nok ikke sætte næsen for højt op!
Skole200 ser godt ud og er brugervenlig og innovativ.
Facebookgruppen Gamle København er bare vildt charmerende!
Og så videre ..
Update pr. 16.3.: Vi vandt ikke - men fik tilpas meget hædrende omtale til, at vi er ulideligt stolte af os selv.
Dette her bli'r nok ebogens endelige boost i DK!
Af Boris den 18. februar 2015 - 15:09
DR skriver i dag på deres hjemmeside, at meget tyder på, at "det er slut med skolebøgerne om fem år."
Det er selvfølgelig en smule overdrevet, skarpt journalistisk vinklet, som man siger, og uanset hvad noget af en fremskrivelse af en tendens. Den er dog ikke desto mindre ret klar, tendensen: mere end 3/4 af alle lærere erklærer, at de anser elektroniske hjælpemidler som de "vigtigste" i undervisningssammenhæng.
Cathrine Hasse, der er professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, spår:
Set i det lys og i forhold til de store investeringer der har været i ny teknologi i folkeskolen i de her år, så er det nok ikke noget helt forkert gæt, at der i løbet af en fem års tid ikke er mange bøger tilbage i folkeskolen.
Og de store investeringer, der er tale om, andrager 1 mia. kr. over to år. Pengene er blevet brugt til smart boards, tablets, computere m.v.
Der skal dog gerne være nogen begejstrede lærere i den anden ende, der er rede til at tage imod alle de nye sager. Og inddrage dem i undervisningen. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet. Så mon ikke papirbogen overlever mere end fem års tid. Måske når den helt op på syv-otte-ni år.
Aarhusbogen - snart repræsenteret i alle Arnold Busck-butikker
Af Boris den 1. februar 2015 - 11:10
Det er en vanvittig god idé, selvudgiverfællesskabet Newpub har fået. Og Newpub står for New Publishers, og man kan både tolke det på den måde, at her prøver folk - som noget nyt (for dem) - kræfter med bogudgivelser, og: her prøver folk at gå nye veje i bogbranchen.
Ildsjæle i foretagendet har lavet en aftale med Arnold Busck. Det er et eksperiment, og det hedder Bogkort. Boghandlerkæden Arnold Busck har indvilget i i alle deres 28 butikker at reservere en række hylder til en slags salgskort, altså de såkaldte Bogkort. Dermed kan mindre forlag som Klørkonge.dk præsentere deres bøger, uden at bogen er fysisk til stede i butikken. Det vil sige, at der åbnes en dør på klem for dem, der ikke kan tilbyde pallevis af bøger og lækre særaftaler, og som ikke har kapacitet til at præsentere bøgerne for boghandlerne, således at de ender med at bestille et par eksemplarer hjem til deres hylder.
Det er kun visse, udvalgte bøger, Arnold Busck har indvilget i at lave eksperimentet med. Og her må det jo anføres uden blusel, at Aarhusianske godnathistorier er så prof (og potentielt bred), at det ikke har voldt dem de store vanskeligheder at sige ok til den bette sag. Blinke-smiley.
Med bogkortet får kunderne en mulighed for at se bogen lidt an. Men altså netop kun lidt, for der er blot tale om en for- og en bagside, og formatet er standardiseret.
Men bogkortet skulle blive lækkert i gefühl og fyldigt som objekt. Jeg vil derfor sige: Det er ikke bare bedre end ingenting, det er faktisk den rette vej!
Gid danskerne viser sig nysgerrige nok til at browse lidt på de nye hylder.
Bogkortets forside gengives herover. Bagsiden er aktuelt i produktion. Der er mange detaljer, der skal klappe.
Sider
