Eksempler på et maleark til M/S – Museet for Søfart, Helsingør. 
Work in progress.

Se særudstillingen om Nordkaperen, Frihedens værksted, fra 9. oktober 2019. 
Malearkene vil være lagt frem, så man kan dekorere løs. Der er også andre fra Klørkonges tegneværksted. 

Den engelsksprogede litteratur dominerer markedet for oversatte bøger markant. Men amerikanerne er ikke selv meget for at læse oversat litteratur. Udskældte Amazon kan imidlertid være med til at bringe balance i regnskabet. 

Følgende blogindlæg tager afsæt i et interview, der stammer fra Die Zeit, 21.8.2019.  

Gisèle Sapiro er kultursociolog og har base på et universitet i Paris. Hun har undersøgt oversættelser af bøger på det globale marked. Hendes studie viser, at der muligvis nok bliver oversat flere og flere bøger, men at den "kulturelle mangfoldighed" samtidig går tilbage.
Men – hvordan hænger det egentlig sammen? vil Die Zeits kulturjournalist Lars Weisbrod vide.
Fordi, svarer Sapiro, “der oversættes fra de samme sprog. Og fordi de dominerende sprogområder, altså de områder, der leverer titler til oversættelse, selv importerer meget få bøger.”

Det mest dominerende sprogområde er ikke overraskende engelsk.
“I USA lå andelen af oversættelser på det samlede bogmarked på blot 3%. Det er den laveste procentsats på globalt plan. Jo længere man bevæger sig ud i periferien, desto mere fylder oversættelserne. Vi ser altså en tydelig asymmetri i cirkulationen. Mellem 1980 og 2000 steg antallet af oversatte bøger globalt set med mere end 50%, men samtidig rettede markedet mere og mere sit fokus mod den engelsksprogede litteratur."
I 1980’erne havde engelsksproget litteratur en andel på godt 45% af verdensmarkedet for oversatte bøger, i 1990’erne var det godt 60%. Her er det så foreløbig stagneret.

Centreret om bestsellere

Gisèle Sapiro har det seneste år også været tilknyttet et universitet i Berlin, og i den anledning har hun studeret cirkulationen specifikt mellem det tyske og det amerikanske bogmarked. Hun bruger året 2002 som konkret eksempel. Og vi ser, at tyskerne importerede godt 3700 titler, mens de kun sendte 150 den anden vej. 

Men det handler jo blot om titler, hvordan ser det ud med oplagene? spørger Weisbrod.
“Så ser det endnu mere skævt ud, er min vurdering. En stor del af de oversættelser, der finder sted fra engelsk, er centreret om bestsellere.”

Det tyske sprogområde sidder på 10% af verdensmarkedet for oversat litteratur – hvilket udløser en andenplads. Den placering skyldes ikke mindst, at tyskskrivende forfattere op gennem århundrederne har været leveringsdygtige i talrige værker, der har opnået klassikerstatus. Goethe, Kant, Nietzsche & co. er altid efterspurgte.
På tredjepladsen finder vi franskmændene med 8%. 

Hvor mange kan læse koreansk?

Zeit: Hvilken type litteratur oversættes fra engelsk?
Sapiro: “Det gør især kommercielle genrer. Krimier, sci-fi, romantisk litteratur. Men også i disse genrer bliver der altså kun oversat meget lidt den anden vej. Der findes naturligvis undtagelser, som fx Stieg Larsson og den kinesiske sci-fi forfatter Liu Cixin.”

Zeit: Hvorfor dukker der ikke ind imellem en sydkoreansk 50 Shades of Grey eller lignende op på det amerikanske marked?
Det skyldes sikkert, svarer Sapiro, at der mangler effektive litterære agenter, “indflydelsesrige formidlere”, som kan varetage den udenlandske litteraturs interesser.
“For et amerikansk forlag er det meget nemmere at udgive en bog, der er skrevet på engelsk, og som repræsenteres af et velrenommeret agentur. – En eller anden skal jo også læse originaludgaven, hvis den altså ikke allerede er oversat til et af hovedsprogene. Hvor mange af dem, der har noget at skulle have sagt på de amerikanske forlag, kan læse koreansk?” 

Negativt udslag giver det også, at store boghandlerkæder som Barnes & Nobles er tilbageholdende grænsende til det afvisende over for oversat litteratur.
“De tror ikke på, at det kan sælge. Men det er selvfølgelig en selvopfyldende profeti.”

Hjælp fra en uventet kant

Hvordan gør man noget ved miseren? Hvordan kan man sikre, at der oversættes flere bøger til det amerikanske marked?
“Der sker allerede en del. I USA findes der en bevægelse der presser på for flere oversættelser. Oversættere, små forlag og andre har sluttet sig sammen, og de uddeler priser, arrangerer festivaller, og de har såmænd også udtænkt et nyt navn, en ny kategori: I stedet for det uglesete translations benytter de nu hellere begrebet international literature." 

Derudover findes der en ny spiller på markedet, der oversætter meget til engelsk: Amazon. Tiltaget hedder Amazon Crossing. Firmaet har gjort det til sit erklærede mål at udgive mere oversat litteratur.
Amazon har gode kort på hånden, for så vidt de har muligheden for – med afsæt i store mængder indhøstet data om læsevaner og selvfølgelig konkrete salgstal – at finde ud af hvilke bøger, der potentielt kan sælge i USA.
“Endelig”, slutter Sapiro, “hjælper naturligvis et statsstøttet fokus på oversættelser. For at imødegå markedets mekanismer er det faktisk nødvendigt.”

Det varer ikke så længe, inden der kommer to nye Klørkonge-film – engang til efteråret – og i den anledning: Den nødvendige opjazzning af de gamle films visitkort på Youtube, de såkaldte tommelfingernegle aka thumb nails. 

De skal jo gerne give folk lyst til at klikke løs og se filmene. 
Der er selvfølgelig også oprettet en playliste, så man kan nøjes med at klikke én gang og se alle 8 film. 

Der er lidt under opsejling – faktisk en del. Det er stort projekt, der er ved at finde sin afslutning.
Det handler om atomer, og det handler om undervisningsmaterialer. 

Klørkonge er premium exclusive creative partner på et projekt, der er også involverer nogle andre knolde, så det skal nok blive godt. 
De første lydprøver er gjort, de første videoskitser, og der er indkøbt stock-materialer (altså allerede lavede, tekniske videoer). Nu skal det hele så bare samles. Det kan jo ikke være så svært. 

Der bliver 9 afsnit á ca. 7 min. – og vi håber på, at det er færdigt til skolestart, det vil sige august 2019. Det er for 9. klasse.