Jeg har været der før, i den berlinske udgave af Selfpublisher Verband – Newpubs tyske søsterforening. (Man kan jo godt være i familie, selv om der ikke som sådan eksisterer nogen officiel kontakt.) Og jeg har også blogget om det.

Møderne finder sted en gang om måneden, cirka, i en klassisk berlinsk baggård, i et velindrettet lille kulturlokale, hvor der både er PA-anlæg og salg af øl, vin og vand. Det sidste sælges i beskedne mængder, det er stadig tidligt på aftenen, og PA-anlægget opgives efter et par minutter, for taler man højt nok, er effekten den samme. Og ingen af de to i panelet er spage individer. 

Buch Berlin – for indie forlag – nu Tysklands tredjestørste bogmesse

Der er cirka 30 til stede denne aften. Temaet er Buch Berlin, en berlinsk bogmesse, der finder sted i denne weekend, 24.-26. november. (Særskilt blogindlæg om mit besøg på messen + fotos følger prompte.)

Moderator er Axel Hollmann fra Selfpublisher Verband, og som gæst har han invitereret initiativtageren til Buch Berlin, Steffi Bieber-Geske. Hun begyndte for en del år siden – da hun blev mor – at skrive børnebøger, valgte at udgive dem selv, har imellemtiden et veletableret forlag, og er ikke bare initiativtager til men også leder af Buch Berlin.
Messen har haft vokseværk gennem årene, og det er nu Tysklands tredjestørste bogmesse. Efter Leipzig og Frankfurt, forstås.

Også repræsenteret i Leipzig

Der er andre messer, der er møntet specifikt på selvudgivere, blandt andet i den gamle Lutherby Erfurt, men de når ikke op på siden af Berlin.
Selfpublisher Verband støtter Buch Berlin, så godt de nu kan, det siger sig selv, det er jo nærmest deres bogmesse. Men foreningen er også repræsenteret på Leipzig. Det blev denne aften i en sidebemærkning oplyst, at Selfpublisher Verband på den kommende bogmesse i Leipzig ikke bare var til stede, som det er blevet kotyme, men at de havde udvidet deres område til det firedobbelte. Det blev vel modtaget i forsamlingen. 
Jo, selvudgiverne har vinden i ryggen. Også i Tyskland. 

Typisk Berlin

Det er ganske sigende, at det er en selvudgiver-bogmesse, der har etableret sig i Berlin. Mens Leipzig er den store, kommercielle boglæser-messe, er Frankfurt den store, kommercielle – nå ja, bogmarkedsmesse. Den er primært for agenter, store forlag og veletablerede (internationale) forfattere.
En hurtig dansk vinkel: Man kan godt sige, at Bogforum er en (mini)kombination af de tre nævnte, tyske bogmesser. Det er den blevet, efter at Newpub rykkede ind.

Det blev i øvrigt oplyst, at en lille stand, hvad det end indebærer, på Leipzig koster cirka 1000€ (1€ = 7,5 kr.), på Frankfurt 3000€ – mens den på Buch Berlin kan fås for 100€. Her er der dog ikke tale om en decideret stand, snarere om et bord (90 cm). Med stol til.
Tallene angående Leipzig og Frankfurt er cirkatal, de stammer fra en hurtig replik fra en publikummer, der dog engang har været på begge messer som ansat i et stort forlag.

Buch Berlin finder sted i et kongresområde, der er tilknyttet et hotel i Neukölln. At der er tale om store forhold, synes jeg nok, at oversigten over stande, eller rettere borde, lader ane. (Jeg glæder mig til at se det ved selvsyn!)
Man er glade for, siger Bieber-Geske, at man undgår den typiske messestand med aluminiumsskinner og hvide plastvægge. De har nemlig en tendens til at isolere udstillerne. Den åbne bordopstilling inviterer til dialog, man har ønsket at skabe en afslappet “loppemarkedstemning”.
Igen en hurtig dansk vinkel: Det lyder sådan set ret meget som Newpubs (individualiserede) fællesstand på Bogforum. Tankerne bag også.

Buch Berlin mangler en storsponsor - det gør vi ikke i Danmark

Jeg tog på et tidspunkt ordet og fortalte lidt om, hvordan vi gjorde det i Danmark, i Newpub, herunder at vi nød massiv støtte fra en enkelt sponsor, nemlig Toptryk. Det afstedkom da et par høflige, anerkendende nik. Men modellen lader sig måske ikke overføre til det tyske selvudgivermarked, og i hvert fald er der nok en tendens til, at de – i øvrigt flinke, usnobbede, nysgerrige og åbenhjertige tyskere – finder det vanskeligt at drage paralleller mellem det bette danske bogmarked og det massive tyske ditto. Der gælder simpelthen andre spilleregler i Tyskland.
Buch Berlin har allerede diverse trykkerier som småsponsorer, men at storsponsoren udebliver kan vel skyldes, at de kommercielle messer er fordelt på andre byer. I Bella Centret har vi som nævnt det hele samlet under det samme tag i det samme tidsrum, det gør det også mere interessant for større sponsorer at lægge en større klat penge.
I øvrigt har mange tyskere sikkert ved selvsyn og med nogen undren konstateret, hvor dyre bøger er i Danmark. I Tyskland er bogmomsen 7%. Det gør i udgangspunktet også bogmarkederne temmelig forskellige.

300 udstillere - mere end 20 workshops

Buch Berlin har vokseværk. Næste år finder messen sted i lokaler, eller rettere haller, der bedre kan rumme den store efterspørgsel (Mercur Hotel i bydelen Tiergarten).
Til årets messe er der indskrevet mere end 300 udstillere. Og interessant nok finder der en del workshops sted i forbindelse med bogmessen. Det kan være kurser i bogopsætning, i skat, afgifter og moms, om de særlige forhold, der gør sig gældende på det tyske bogmarked, nemlig fastprisen (som man heller ikke på en messe i øvrigt officielt må fravige), om ebogs-pirateri, boghandlens infrastruktur o.m.a. Der er over 20 forskellige workshops hen over weekenden, og hver workshop varer typisk 45 min. Se programmet her (PDF). 
Man kan købe sig ind på det enkelte kursus for 10€, en dag koster 60€ og hele weekenden fås for 100€. De to dyre billetter er endda med frokost og messeindgang inklusive!
Jo, priserne er anderledes i Berlin.
Ideen om lyn-workshops er god, og den er hermed givet videre til Newpub-netværket. Det ville dog nok være svært at lave dem i forbindelse med Bogforum i Bella, blandt andet fordi der her mangler egnede lokaler. At holde messen i et hotel med konferencefaciliteter har her en fordel. (Ikke at jeg vil bytte.)

Mere end 100 optrædende

Af Buch Berlins program fremgår det også, at der er et væld af højtlæsninger, samtaler, præsentationer og forelæsninger. Fra scener. Man kan sikre sig et overblik her (PDF). Der er 80% belægning. Og det tal kan jo nå at stige.
De fleste navne er ubekendte – også for litterært anlagte tyskere – men det sker faktisk, at der sniger sig et par berømtheder med. Iflg. en artikel i Bild fra sidste år, skyldes det, at visse anerkendte forfattere finder messen sympatisk. Netop fordi det ikke er Leipzig eller Frankfurt.

Besøgstal

Jeg syntes ikke, jeg hørte noget besøgstal nævnt, hvilket jo er åndssvagt, for det er rimelig crucial. Og jeg har beklageligvis efterfølgende også haft svært ved at grave det frem. Iflg. denne dubiøse opgørelse lå det på mindre end 3000 sidste år. Men det kan næppe være rigtigt.
Jeg finder ud af det! Og opdaterer sofort dette blogindlæg, når det er sket.

Besøgende og udstillere fra fjerne egne

Der kommer folk rejsende til fra hele landet, både udstillere og besøgende. Millionbyen Hamburg ligger immervæk også kun halvanden time fra Berlin, hvis man tager toget. Der er også registreret besøgende fra de temmelig fjerne, tysktalende egne, Østrig og Schweiz.

Steffi Bieber-Geske beskriver publikum som nysgerrige, de vil gerne opdage det nye. Det gælder også de bogbloggere, der i stadig større tal finder vej til messen.

Man skal passe på med at erklære græsset på den anden side for grønnere, ikke desto mindre synes det, som om tyskerne, eller bedre: dem, der er interesserede i den tysksprogede litteratur, her har en fordel: Der er en reel, indbyrdes konkurrencesituation blandt bloggere, læsere, litterater om at opdage 'det nye'. Der bliver udgivet så meget, at det er umuligt at overskue det hele. I Danmark kan man bilde folk ind, at de er velorienterede, hvis de læser Politiken Bøger. Hvilket afstedkommer en kulturel dovenskab. 

Jo, jeg overvejer da at investere i et 90-centimeters bord på Buch Berlin engang. Når jeg har en bog på tysk. Engang.
100 millioner potentielle læsere!
Ok, meget potentielle …

Det er det fjerde bog-crowdfundingprojekt, Klørkonge står bag. Alle er blevet funded med 100% – eller mere. 

Det er skægt at crowdfunde. Men der er også uhyre meget arbejde forbundet med det, det bliver man nødt til at vide. Og det må være pinsomt, hvis det i sidste ende ikke bliver belønnet. Nogle gange kommer en crowdfunding kun slæbende af sted, og så bides der negle! Det er også slidsomt. – Men det hører med! 

Vi har i denne forbindelse lavet to videoer, adskillige henvendelser til pressen både telefonisk og pr. mail, forfattet pressemeddelelser (tilpasset forskellige medier), lavet postkort, fået sponsor til postkort, omdelt postkort, oprettet en Facebookside, lavet mindst 40-50 opslag her, besvaret folks henvendelser, og meget, meget andet. 

Men nu er det altså afsluttet. Med succes. Tilbage står blot at få bogen færdigredigeret, færdiglayoutet, kort fortalt: færdigpuslet, og så få sendt den af sted til tryk. 

Tegningen var den, der røg af sted sammen med en taksigelse til backerne af bogen. Dagen efter. Folk skal have at vide, hvordan det går med projektet, og at deres indsats er påskønnet.

Her følger et bette indkig i, hvordan en tegning med mange detaljer bliver til. 

Vi ser Kaptajn Storm på havnen.
Det er en af ca. 20 tegninger. Opgaven er stillet af Museet for Søfart. De mange illustrationer krydrer fire små historier, der er forfattet af Klørkonges Afd. for Tekster og Manus'er A/S. 

Læs mere om projektet i tidligere blogindlæg her og her. 

Så har Klørkonge åbnet et nyt crowdfundingprojekt. Det drejer sig om en børnebog, Ama'rkanske godnathistorier, og man kan støtte det på Booomerang indtil 13. oktober 2017.

Både på bemeldte crowdfundingsite og på den Facebookside, der er oprettet til formålet, kan man læse mere udførligt om projektet.

Men sagt i kortform går det ud på følgende: Jeg, Boris Boll-Johansen, skriver sammen med en historiker, der bl.a. har erfaring som webredaktør på populære historiske magasiner, i fællesskab en børnebog, der (som man nok har regnet ud) kredser om Amager. Eller går i rundkreds på Amager. Vi tager udgangspunkt i diverse lokaliteter på øen, men behandler dem vidt forskelligt. Nogle historier er sande, andre er falske. Jeg står for fiktionen, historikeren Trine Jerichau Roslev for non-fiktionen.
Om der virkelig skulle være tale om en hilsen til fake news-diskussionen, må man diskutere i sin læseklub. Det har vi ingen holdning til. 

Bogen bliver rigt illustrereret; mine tegninger fylder løgneafdelingen, fotos fra arkiverne den rigtige afdeling. 
Den bliver på ca. 200 sider, og den bliver farverig og indbundet. Og alt i alt temmelig lækker. Vil vi mene. Men følg selv med!
I dette opslag gengives forsiden, som den nok kommer til at se ud. 

CROWDFUNDEDE BOG NR. 4
Dette er Klørkonges fjerde crowdfunding-bogprojekt. 

For fire år siden lanceredes Aarhusianske godnathistorier som en af Danmarks første crowdfundede bøger. Året efter blev samtidsromanen Lockouten i 13 crowdfunded, og sidste år så Magasinet Menneske – nu som bog dagens lys takket være folkefinansiering. 
Man kan se alle bøgerne HER. 

Hvorfor er forlaget Klørkonge så crowdfunding-begejstret?

• Fordi crowdfunding giver mulighed for at teste, om en bog egentlig også har potentiale. Slet og ret: Er der købere? (Det er jo faktisk nærmest et økologisk projekt: Der er ingen grund til at spytte produkter ud i verden, som verden er ligeglad med. Verden har nok produkter. Ikke mindst bøger.) 
• Crowdfunding giver mulighed for at mobilisere læserne, de får medansvar om ikke ligefrem en ejerandel i projektet. Og dermed i det endelige produkt, dersom det opnår fuld funding. Og således bliver bogen endnu sjovere at have stående på hylden: 'Den har jeg bidraget til!'
• Fra forfatterens synspunkt: Den lukkede, kreative tilblivelsesproces blotlægges. Hvilket kan give en lidt nøgen situation, men nogle gange (ikke altid, og kun for nogen) er en vis ekshibitionisme i denne fase sundt for kunstneren. I hvert fald bryder crowdfunding med den noget lukkede situation, som det statslige legatvæsen fremelsker.  
• Crowdfunding kan ses som en modernisering af mæcenatet, dels fordi det er digitaliseret, gennemsigtigt og sigter bredt, dels fordi det opererer med et noget for noget princip. Giveren (eller som det hedder på crowdfundingsprog: backeren) giver ikke bare penge for sine blå øjnes skyld, vedkommende får noget igen – ja, kan endda spare penge i forhold til, hvis produktet skulle købes senere i almindelig handel. 

Der er mange andre fordele, dette er blot nogle af dem. 

Crowdfundere skal altid holde sig for øje, at det kun er nogle projekter, der egner sig til crowdfunding.
Vi vil imidlertid mene, at vi med Ama'rkanske godnathistorier har et rigtigt godt produkt i den henseende, idet der jo er tale om en munter bog for børn. Desuden sigter vi meget lokalt, nærmest hyperlokalt. Ama'rkanerne er kendte for at være meget lokalpatriotiske, og vi håber selvfølgelig, at ordet vil sprede sig blandt dem, at mange vil få øjnene op for, at her er noget (på vej), der specifikt angår deres elskede ø. Og at dette specifikke kun kan blive til virkelighed, dersom de yder en indsats.