Am'arbogen har fået en såkaldt lektørudtalelse. En lektørudtalelse er den bedømmelse, som bibliotekerne giver nyudgivelser (kun nogle, ikke alle). Og den er vigtig for forlag og forfattere, imødeses altid med spænding, for det er den, de respektive biblolokalafdelinger orienterer sig efter, når de køber ind til hylderne. 

Det hedder i lektøren blandt andet: 

En humoristisk lille sag.

Egner sig for hele familien.

(...) Med de mange forskelligartede illustrationer kommer der hurtigt et smil på læben.

Det gode skudsmål gør så også, at ret beset fjerne biblioteker (fjerne fra Ama'r, that is) i fx Aabenraa og Holstebro og Nykøbing F har indkøbt et eller flere eksemplarer. 

Man kan (på bibliotek.dk) se, hvilke biblioteker, der har den. 
Ama'rkanske godnathistorier fås også på eReolen – altså som ganske gratis downlån til din ebogslæser (fx iBooks) i en hel måned. 

Jeg var lige forbi og lure lidt på sagerne. Men jeg var der kun et par timer. Det er naturligvis alt for lidt til sådan en gigamesse! 

Der var fem haller, den ene var viet mangategneserier og det glade mangafolk. Jeg mødte nogle af dem i sporvognen fra Leipzig Hauptbahnhof allerede, hvor de vakte en del opsigt med deres grønne ansigtsmalinger og kaninører og middelaldersværd og alfevinger – og hvad de ellers var udstyret med. Pudsig genre. Der var omklædningsfasciliteter i et hjørne af en af messehallerne (se foto), så de mere genert anlagte slap for at vade rundt i det offentlige rum i fuld mundering. 

Hver af de fem haller havde omtrent en størrelse som Bella Centret, ok, det er måske lidt overdrevet, men alligevel! Jeg kender folk, der overnatter i Leipzig i hele messeperioden, fra torsdag til mandag, for ikke at gå glip af noget. Eller i det mindste for at prøve at nå det allervigtigste. 

Jeg fandt især selvudgiverområdet interessant (se fotos). Jeg kender dem fra Berlin, Selfpublisher Verband, hedder de, og de er udbredt over hele Tyskland. De havde en stor stand med hele to oplæsningsområder foruden masser af enkeltstande. Det var meget prof. Men jeg havde ikke tid til at hænge ud, måtte ile videre ... Skulle på ferie næste dag, og jeg havde ikke fået pakket. 
Desuden: Typisk for Tyskland kunne man ikke betale med kort i pølseboderne. Og jeg var sulten!

Ideer man kunne tage op i NewPub-udstillergruppen i forbindelse med Bogforum 2018: 1) Sådan en skrivevæg er da ret sjov! (Se foto.) 2) Man kan måske finde noget bedre lydisolerende materiale end de messeplader, man normalt opererer med – noget, der kan dæmpe den skraldede mikrofonlyd lidt. (Det lykkedes dem tilsyneladende meget godt på LB.) 3) (lidt uden for kategori): Der findes noget, der hedder Indie Book Day, den idé kunne man da godt planke! Den fandt sted 24. marts, og det gør den så hvert år. 

Så - nu indfinder vores Ama'rbog sig gradvist på bibliotekernes hylder! 
Kbh.s kommunes biblioteker har købt en halv snes eksemplarer, mens Gentofte, Furesø, Guldborgsund, Vejle, Randers og Herning har købt mere beskedent ind. Naturligt nok. 
Hold øje med dit lokale biblo. Der er uden tvivl flere på vej. Og hvis du synes, det går for langsomt, så kan du jo rykke dem.

Tårnby og Dragør har haft "Ama'rkanske godnathistorier" længe, fordi de fik et par eksemplarer i samme øjeblik, bogen kom fra trykken. Vi havde nemlig indgået en deal: vi bruger et par billeder fra jeres fotoarkiv – I får et par bøger.

Nå ja? Det manglede da bare, at lokalarkiverne stiller fotos gratis til rådighed for forfattere, der skriver om de pågældende arkivers geografiske område, tænker man måske? Well, andre steder i landet, ved vi, kan lokalarkiverne finde på at kræve ikke ubetydelige summer for brug af deres fotos. Så tak igenigen til lokalarkiverne på Ama'r for slet og ret at være fede! Vi kører med minibudget og ville ikke have haft råd til at frikøbe billeder, og uden historisk, visuel dokumentation (læs: funky s/h fotos) ville bogen uden tvivl have været kedeligere.
Vores tak gælder i øvrigt også et par generøse, private fotografer, der har Ama'r som specialområde. 

En lille kulturpolitisk pointe (formuleret som et retorisk spørgsmål): Ville arkivarer og fotografer have været lige så gavmilde, dersom et stort forlag med et massivt (fond-sponseret) budget i ryggen havde henvendt sig? Skelede de mon ikke til, at dette var et con amore projekt, crowdfundet og støttet af folket?

Så blev det den 1. februar, og Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier 2 – som paperback vel at mærke – har ramt alverdens boghandlere og især net-ditto. 

Man kan fx købe den hos Saxo. Formedelst 69,-
1'eren og 3'eren er under forberedelse. Den første som genudgivelse, den sidste som nyudgivelse. 

Om 2'eren skrev en læser, Tina, for nylig til Klørkonge helt ovre fra Englands land: 

Mine to boern (Daniel, 8; Anja, 6) er foedt i England, gaar i engelsk skole, taler engelsk med far, og jeg har formaaet at presse dansk igennem, saa begge er flydende og nu ogsaa er begyndt at laese paa dansk. Vi har koebt Sindssygt langt ude-bogen, netop fordi lydbogen var online. De kan laese den hoejt for mig! Den er skoer. De griner. Den leger med sproget. Tak for at I har givet os det. 

Også under forberedelse: At lægge alle Københavner-podcasthistorierne op på YouTube. Bare som lyd. Med lidt stille glidende stillbilleder underneden, der er hentet fra Klørkonges promotionafdeling samt fra illustrationsværkstedet. YouTube-eksperimentet med de tre gamle podcasts, løgnehistorierne, har nemlig vist sig at gå ret godt.