Her blogges om løst og fast. Når det er løst, er der tale om den velkendte blog-pludren: Klørkonge-nyt og småting. Når det er fast, er det straks mere hardcore, for så handler det om litteraturen i den digitale tidsalder, ophavsret, crowdfunding, e-bøger m.v.
Da Klørkonge var punk
Af Boris den 19. marts 2015 - 7:19
Dette banner hang i to dage på Bogforum i 2007.
Bonusinfo: Spraymaleriet fandt sted på en øde grund ude i den københavnske Sydhavn. Måske kan man stadig se hvor: Malingen gik i hvert fald bravt igennem. Banneret er i begge ender forstærket med en kraftig blomsterpind. Det blev hængt op med strips - og med så stor selvfølgelighed, at ingen fandt det nærliggende at stille nogen spørgsmål. Placeringen lige ved Gyldendal er næppe en tilfældighed. Materialerne er købt i Silvan for ca. 60 kr (spraymalingen var allerede i hus).
De kaffedrikkende i indelukket under balkonen gloede en del, da det støvede, spraystinkende lærred kom dalende. Og blev hængende.
Indgangsbilletten var gratis pga. hemmelige forbindelser, der rækker dybt ind i forlagsbranchen.
Det er jo faktisk sjovt at lave sådan noget, og man undrer sig lidt over, at bogbranchen er som støvsuget for den slags tiltag.
Bogkort - så blev det virkelighed!
Af Boris den 16. marts 2015 - 13:07
I dag blev der skrevet boghistorie i DK!
Ok, det er store ord, men ikke helt ved siden af.
I hvert fald: I Arnold Buscks 28 butikker kan man nu gribe et bogkort, gå op til kassen og få det scannet og således på en hurtig og bekvem måde betale den pågældende bog og samtidig bestille den hjem.
En ting er nemheden i foretagendet, noget andet er synligheden. Den er nok så vigtig!
Bogkortene får deres særlige placering i butikkerne.
Man kan også vælge at scanne ebogens stregkode - så får man den leveret på den måde. Fx direkte til sin smart phone.
Ligesom man via QR koden kan vælge at bippe sig frem til en læseprøve på åstedet.
Det er klart, at Arnold Busck tar procenter for det, men hvem gør ikke det?
En herlig professionalisering af selvudgiverbranchen.
Kom til Newpubs overvejelser om bogkortet HER.
Klørkonge-produktion nomineret til prisen "Årets historiske fornyer"
Af Boris den 18. februar 2015 - 21:29
Biler, bacon og bølgegang er med i opløbet om en pris. Den uddeles i forbindelse med Historiske dage, der løber af stablen i Øksnehallen 13. og 14. marts. Kategorien er fornem, idet den hedder Årets historiske fornyer. Klørkonge er blandt 14 nominerede.
Det hedder i prisindstillingen:
Museet for Søfart og forfatter og illustrator Boris Boll-Johansens film ”Bacon, biler og bølgegang – 139 år med Englandsbåden”, der på 9 minutter komprimerer Englandsbådens udvikling fra smør og bacon til biler, disco og taxfree – og viser, hvordan ruten har været et spejl af centrale forandringer i det danske samfund.
Men det er uhyre stærkt felt, så man skal nok ikke sætte næsen for højt op!
Skole200 ser godt ud og er brugervenlig og innovativ.
Facebookgruppen Gamle København er bare vildt charmerende!
Og så videre ..
Update pr. 16.3.: Vi vandt ikke - men fik tilpas meget hædrende omtale til, at vi er ulideligt stolte af os selv.
Dette her bli'r nok ebogens endelige boost i DK!
Af Boris den 18. februar 2015 - 15:09
DR skriver i dag på deres hjemmeside, at meget tyder på, at "det er slut med skolebøgerne om fem år."
Det er selvfølgelig en smule overdrevet, skarpt journalistisk vinklet, som man siger, og uanset hvad noget af en fremskrivelse af en tendens. Den er dog ikke desto mindre ret klar, tendensen: mere end 3/4 af alle lærere erklærer, at de anser elektroniske hjælpemidler som de "vigtigste" i undervisningssammenhæng.
Cathrine Hasse, der er professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, spår:
Set i det lys og i forhold til de store investeringer der har været i ny teknologi i folkeskolen i de her år, så er det nok ikke noget helt forkert gæt, at der i løbet af en fem års tid ikke er mange bøger tilbage i folkeskolen.
Og de store investeringer, der er tale om, andrager 1 mia. kr. over to år. Pengene er blevet brugt til smart boards, tablets, computere m.v.
Der skal dog gerne være nogen begejstrede lærere i den anden ende, der er rede til at tage imod alle de nye sager. Og inddrage dem i undervisningen. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet. Så mon ikke papirbogen overlever mere end fem års tid. Måske når den helt op på syv-otte-ni år.
Aarhusbogen - snart repræsenteret i alle Arnold Busck-butikker
Af Boris den 1. februar 2015 - 11:10
Det er en vanvittig god idé, selvudgiverfællesskabet Newpub har fået. Og Newpub står for New Publishers, og man kan både tolke det på den måde, at her prøver folk - som noget nyt (for dem) - kræfter med bogudgivelser, og: her prøver folk at gå nye veje i bogbranchen.
Ildsjæle i foretagendet har lavet en aftale med Arnold Busck. Det er et eksperiment, og det hedder Bogkort. Boghandlerkæden Arnold Busck har indvilget i i alle deres 28 butikker at reservere en række hylder til en slags salgskort, altså de såkaldte Bogkort. Dermed kan mindre forlag som Klørkonge.dk præsentere deres bøger, uden at bogen er fysisk til stede i butikken. Det vil sige, at der åbnes en dør på klem for dem, der ikke kan tilbyde pallevis af bøger og lækre særaftaler, og som ikke har kapacitet til at præsentere bøgerne for boghandlerne, således at de ender med at bestille et par eksemplarer hjem til deres hylder.
Det er kun visse, udvalgte bøger, Arnold Busck har indvilget i at lave eksperimentet med. Og her må det jo anføres uden blusel, at Aarhusianske godnathistorier er så prof (og potentielt bred), at det ikke har voldt dem de store vanskeligheder at sige ok til den bette sag. Blinke-smiley.
Med bogkortet får kunderne en mulighed for at se bogen lidt an. Men altså netop kun lidt, for der er blot tale om en for- og en bagside, og formatet er standardiseret.
Men bogkortet skulle blive lækkert i gefühl og fyldigt som objekt. Jeg vil derfor sige: Det er ikke bare bedre end ingenting, det er faktisk den rette vej!
Gid danskerne viser sig nysgerrige nok til at browse lidt på de nye hylder.
Bogkortets forside gengives herover. Bagsiden er aktuelt i produktion. Der er mange detaljer, der skal klappe.
Et par tegninger til Dansk Røde Kors II
Af Boris den 28. januar 2015 - 11:24
Et udvalg. Det handler om "dilemmaer" - forskellige folk giver deres bud på, hvorfor det er godt eller skidt at købe billigt tøj, produceret i fjerne lande. Den selvtilfredse Arif, der ejer en tekstilfabrik i Bangladesh, synes det er bedre, at børnene har noget at lave, end at de hænger på gadehjørnerne. Og det kan der måske være noget om? Lægen ved, at de mange kemikalier, man finder i det billige tøj, er slemme ved din hud. Biologen ved også et og andet og så fremdeles. Mens skatervennen er ligeglad med alle argumenter, han synes, det vigtigste er, at tøjet ser cool ud, og at man kan få meget for lidt.
Tegningerne er til et undervisningshæfte, som Røde Kors udgiver. Det bliver en del af en større pakke, faktisk bliver den så fyldig, at der ligefrem kan presses en emneuge ud af den, så meget desto mere, som der også kommer noget onlineudstyr til og - ikke mindst - en lærervejledning.
Et par tegninger til Dansk Røde Kors
Af Boris den 27. januar 2015 - 19:11
Det handler om genbrug og mere overordnet om bæredygtighed.
En vasker blot een t-shirt i vaskemaskinen. Det er jo dumt. En anden lyver om sin t-shirt - han hævder, at den er købt i en flashy butik i NYC, mens den i virkeligheden er købt i en Røde Kors butik. Det er jo også dumt. Man skal da være ærlig. En tredje bruger alle sine penge i netop en Røde Kors-biks - helt åbenlyst uden at skamme sig det fjerneste (og sådan skal det være!). Og sluttelig endnu et godt barn: nemlig drengen, der med fuld damp efterlyser den manglende sok i stedet for straks at give fortabt og smide den tilbageblevne væk.
All you can read - om flatrate og big data
Af Boris den 21. januar 2015 - 22:47
I denne artikel, som man finder i onlineudgaven af magasinet Bookseller, fortæller chefen for Kindle Unlimited lidt om, hvordan tjenesten er kommet fra land.
I Danmark kender vi jo flatrate-princippet fra Mofibo - her kører det dog i en noget forkølet udgave, synes jeg nok.
I kommentatorsporet under artiklen finder man en ganske interessant kommentar, idet en bruger, der åbenbart er forfatter, slår på, at flatrate er godt, fordi det giver læserne anledning til at eksperimentere mere. Gratis gør modig.
The thing about borrowing books for free is that it makes people more willing to try a new author. I don't see the borrows I get from KU [Kindle Unlimited] as sales lost but as readers gained - readers I would probably not have had otherwise.
Det kunne man også sige om biblioteksvæsenet: at det genererer modige læsere. For det er jo også gratis, i DK som i UK. Men pointen er vel den nemme adgang, man har til sagerne i Kindle Unlimited og lignende. At også de små og smalle og selvudgivne sager er tilgængelige og således også har gennembrudspotentiale.
Man skal dog ikke kunne udelukke, at forfatteren er påvirket af en jubeltro på, at hierarkiet er aldeles udjævnet i et flatrate-rum. I så fald ligner det en reminiscens fra dengang, man troede, nettet demokratiserede uforbeholdent. Og hvad markedet angik: At Andersons long tail var tommetyk og uendelig lang. Sådan er det selvfølgelig ikke, markedskræfterne presser sig på, de store forlag sørger for, at deres forfattere bliver gennet op ad synlighesdsstigen. Mere nøgternt betragtet kan de ulæste forfattere således forblive ulæste.
I en anden lille artikel, nu vi er i gang, kan man læse om, hvordan Bookmate, der er en russisk-baseret flatrate-tjeneste - eller hvad man skal kalde det, flatrate-biks måske - er i fuld gang med at konsolidere sig på det engelske marked. Der som bekendt er gigantisk.
Det røbes også her, hvorfor det er interessant omtrent at forære tingene bort: Man får data igen. Disse data kan man bruge til at målrette sine kampagner og skærpe sine produkter. Det gælder også alle de indieforfattere, der via mere eller mindre løse sammenslutninger, forlagslignende konstellationer er det måske, netop har tilkoblet sig Bookmate. Og som artiklen egentlig handler om.
Bookmate allows authors listed on the platform to discover who is reading their book and access analytics which can aid their own promotion and marketing efforts.
Jeg har tidligere været inde på, at læsningen af big data, altså en detaljeret analyse af brugernes handlings- og forbrugs-mønstre, også kan bruges mere offensivt. Inden streamingtjenesten Netflix igangsatte produktionen af House of Cards analyserede de på deres brugeres smag via den enorme mængde data, som Netflix-brugerne dem selv uafvidende leverede, når de streamede film. Eller når de satte dem i gang og ikke så dem til ende.
Alt tyder på, at der i den nærmeste fremtid vil blive skrevet bøger, der er skåret over en læst, nemlig den læst, som big data har leveret, og som 3D-printeren har givet virkelighed. Hvis I forstår sådan et lille frækt billede.
(Et par dage efter dette blogindlæg blev skrevet, havde Politiken denne historie om at læse data, her med specifikt fokus på Mofibo.)
(Og et par uger efter måtte jeg lige uploade det skeptiske billede, hvor big data sammenlignes med teenage sex .. Der kan jo være noget om snakken!)
Zuckerbergs bogklub
Af Boris den 18. januar 2015 - 9:33
Lige efter nytår lancerede Mark Zuckerberg sin nye bogklub, A Year of Books. Det gjorde han med en direkte henvendelse til sine 30 mio. followers på Facebook.
Det vakte en del opmærksomhed, for ikke at sige begejstring blandt mange bogglade. Sandelig, her var en IT tycoon, beundret af millioner af mennesker, med direkte adgang til milliarder af mennesker, der tilsyneladende fattede litteraturens potentiale. (Se skærmskuddet ovenfor.) Ville det ikke give bogverdenen som sådan et boost? Måske ligefrem vende kajakken?
Ideen er, at medlemmer af Facebooks bogklub hver anden uge læser en ny bog og derefter diskuterer den, online forstås, på Facebook, med forfatteren. Og med hinanden.
Man kan læse lidt mere om konceptet hos The Verge HER.
Ideen er jo god, men projektet er kommet langsomt fra start. Forleden var der træf i bogklubben. Meget få mødte op. Det vil sige blot et par hundrede. Og mange havde ikke læst på lektien og ville (derfor) hellere snakke om alt muligt andet.
Washington Post giver to grunde til den træge start:
1) Bogklubbens debutbog var slet og ret for usexet. Man havde valgt The End of Power af Moises Naim, en fagbog med den sigende undertitel: "Why Being In Charge Isn't What It Used To Be". Nok så interessant:
2) Facebook blev muligvis ramt af deres egen algoritme-logik! Meldingen om, at NU åbnede bogklubben for debatten, at NU sad forfatteren klar til at modtage spørgsmål fra de mange læsere, druknede i den øvrige FB-nyhedsstrøm. For ikke at sige: i FBs mudrede flod af nyhedspællemælle.
Men det sidste problem skulle Zuckerbergs stab vel nok være i stand til at løse. Mon ikke de kan blæse en fluorescerende redningsbåd op til chefens egen, lille klub?
Sider
