Information kører en serie med anbefalinger af podcasts p.t. (i anledning af lockdownen) – og omtaler i den forbindelse Klørkonges serie Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier. 

(De kan jo aflyttes fra denne hjemmeside. Og fra iTunes' podcasthalløj og mange andre steder.)

Artiklen begynder således: 

For tiden er der nogle mennesker, der tjener fedt på mundbind og håndsprit. Jeg tror, at en (helt anden) gruppe mennesker kunne gøre det samme med podcast målrettet børn. 

Det kan der vel være noget om ... Principielt. Der er dog et stykke vej, siger erfaringen. 

For os [forældre og bedsteforældre] ville det være en lise, hvis en del af ungernes forbug af medier kom ind i deres ører.

Hørt!

Vi har jo prøvet det selv; os fra generation Børneradio, men der er ikke meget hjælp at hente hos DR (lad dette være en opfordring), og generelt er der ikke meget tilgængeligt kvalitetsindhold derude.
(...)
Men der er faktisk, viser det sig, nogen herhjemme, der tydeligvis har sat sig for at få skovlen under den del af markedet ...

Herefter nævner journalisten, Anna von Sperling, Egmont Publishings TalkTown, der dog disses lidt for deres lavthængende frugter, fx at man bare skal trykke på en knap, og så hører man Sebastian Klein fortælle om hajer og elefanter. Det er for uambitiøst. Angiveligt. Udnytter ikke mediets muligheder. (Journalistens ord, ikke mine!)
Så er der mere krudt i Knud og farfar, der udnytter mediet forbilledligt. 

Og sandelig! Der er krudt i Klørkonge: 

Et andet rigtig godt bud kommer fra et helt andet, ganske uafhængigt og meget lidt kommercielt hold, nemlig Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier, produceret af Klørkonge – et sponsorfinansieret projekt, der siden 2006 har eksperimenteret med litterære udgivelser. Her fortæller Boris Boll-Johansen fantasifulde historier om steder i København (før I begynder at beskylde mig eller Klørkonge for københavneri: Der er også en sæson om Aarhus!)

Det er jo rigtigt nok. Det var Aarhus Festuge, der var med til at sponsere sidstnævnte. Det var vist tilbage i 2009/10 eller sådan noget. Og der er tre historier. Den om hovedbiblioteket er på en måde forældet, fordi hovedbiblo i mellemtiden er flyttet ned på Dokk1. Men det er immerhin en af de mest velproducerede historier, vi har lavet, så den er nok værd at lytte til alligevel – ja, den er faktisk baseret på lyd, i den forstand nemlig, at den opererer med den forestilling, at man finder gamle bøgeplader fra middelalderen med lyd på. Som det lykkes den dygtige tekniker, Bossy Bo, at rengøre – og afspille. Så det er altså autentisk lyd fra middelalderen, vi hører! Det er jo sensationelt .. 

Nå, videre hedder det om københavnerhistorierne: 

Der er ikke som sådan noget formmæssigt nyskabende over de sindssyge godnathistorier, og de er da også baseret på en bog af samme navn fra 2001. 

Det er faktisk ikke rigtigt. 2001-bogen er blevet indtalt på normal vis og eksistererer som lydbog et eller andet sted, vist nok i Lindhardt & Ringhof-regi. Bog 2 og 3 i serien derimod blev først udgivet som podcasts og derefter som bøger. Det er ret beset temmelig nyskabende. Bind 2 og 3 ligger som paperbacks i Klørkonges portefølje. Det er sådan set hele ideen med at være selvudgiver: Når man selv har alle rettigheder, kan man gøgle og eksperimentere og udgive i den rækkefølge, man lyster. 
Nuvel – vi slutter med rosen: 

(...) Den næsten Rune T. Kiddeske tone gør det til en dejlig lytteoplevelse – også for dem over 12 år, der er tvunget ind i samme stue.

Dejligt! Det er jo også det, vi har satset på: Der skal være noget for både børn og voksne. Og netop lydfortællingen er meget velegnet til det, fordi man kan lave forskellige spor. Fx kan teksten være bum-da-bum småbarnlig, men i baggrunden kan der være lyde og lydcitater, som (næsten) kun de voksne fanger. Og omvendt. 

Og så fik jeg faktisk den idé, at vi skulle lytte til dem, mens vi besøgte Gråbrødre Torv, Blågårds Plads eller kørte i Metroen – steder, hvis skabelsesberetning podcasten giver fjollede bud på.

God idé! Af sted med jer ... :-)