Denne bog består af en blanding af grafik (tegneserier, vignetter og vittighedstegninger) og tekster (kortprosa, breve, pasticher og essays).
Kan købes via Saxo her (papir). Pris: 99,-
Eller via Saxo her (ebog, pdf). Pris: 79,-
Referencen til mennesket er åbenlys, når teksterne handler om kroppen, fx om sexualitet, mad, bumser og afføring. Andre gange skal man søge lidt bredere for at finde en forbindelse, fx i udtrykket “man er jo blot et menneske” - underforstået en smule dum, men også glad, naiv og nysgerrig.
Tegneserierne behandler bl.a. den pudsige omstændighed, at viser-ure så godt som altid fotograferes i positionen 10 minutter over 10. Der er også en ordløs tegneserie, der udnytter de velkendte logoer: Stryhns, Prada, Matilde kakaomælk, Mercedes etc. (som viser sig at være mere sigende end nok så meget tekst).
Det grafiske udnyttes endvidere, når nogle af teksterne gengives som en art ‘falske faksimiler’, dvs. når de optræder, som var de affotograferede. Det kan fx være fra en opbyggelig bog fra ca. 1850, eller det kan være fra en rapport, der er udfærdiget af "Institut for Profylaktisk Psykiatri”.
Vi befinder os da – som man måske fornemmer – i afdelingen for pasticher.
Magasinet udkom oprindelig på forlaget Fahrenheit i 2007-09. Der nåede at udkomme fire numre, inden det blev indstillet. Magasinet blev udgivet i abonnementsform og var hver især på 52 sider.
Boll-Johansen har nu i samarbejde med en redaktør udvalgt de bedste tekster og tegneserier fra de fire magasiner – hertil kommer mere end 70 sider nyt materiale.
DATA
Tekst, tegninger og grafisk tilrettelæggelse: Boris Boll-Johansen
Forlag: Klørkonge
Udgivet: 11.11.2016
Sidetal: 211
Papirbog, vejl.: 99,- køb den fx hos Saxo
Ebog, vejl.: 79,- køb den fx hos Politiken Books