Det er en både humoristisk og øjenåbnende oplevelse at læse denne bog om danskheden, skarpt udført med satirisk pen og i sjov stregtegning.
Sådan hedder det bl.a. i den lektørudtalelse, der lige er kommet. Og den er vi på forlaget selvklart mægtig glade for.
Fordi den – idet den er uforbeholdent positiv – betyder salg af bøger til bibliotekerne. Og bibliotekerne er nu et rart sted at befinde sig. Også som værk.
Og sandelig: fordi det jo nok bliver den eneste anmeldelse af bogen, der ser dagens lys. Forlaget er nemlig nærigt – der er ikke meget ved at sende bøger til aviser, magasiner, medier, der alligevel næppe gider / har tid til / plads til at anmelde såkaldte selvudgivelser. Og fred være med det!
Illustrationen er et af de otte postkort, der blev trykt i marketingsøjemed og uddelt på Bogforum 2019. Illu'en optræder også i mindre format i bogen.
Bogen kan fx købes HER.