Der pusles i disse dage med en ebogsudgave af Am'arkanske godnathistorier. Og den er så småt ved at være færdig.
Det har taget lidt længere tid end beregnet, fordi 1) det gør det bare altid! 2) der skulle lige tegnes lidt ekstra tegninger og justeres på andre ...
De ekstra tegninger (jeg har uploadet et par eksempler) fandt jeg nødvendige at lave, fordi ebogsudgaven leveres i et format, hvor der kun vises en (pdf)side af gangen. I en papirbog, vanligvis, og som forhåbentlig bekendt, to. Det såkaldte 'opslag' er dermed annulleret, og så blev der pludselig lidt illustrationstomt lidt for mange sider i træk. Så det var altså for at peppe pdf'en lidt op.
Ama'rkanske godnathistorier udkommer som ebog sidst i marts. Til prisen: 79,-
Mon ikke den også vil kunne lånes gratis via eReolen? Vi håber.