Her følger så de ti incitamenter - båret ned til folket på lertavler.
1. Ultimate Karma:
Cyberknus og luftkys sendt i din retning.
Pris: fra 50 kr.
Antal: Unltd. (!)
2. Ebook Basic Happiness:
1 stk. ebogsudgave af “Magasinet Menneske - nu som bog”. Du får et link til download sendt pr. mail, så snart filen er klar. Det er den umiddelbart efter frigivelsen af papirbogen. Vær opmærksom på, at ebogen ikke leveres i epub-format men som pdf (fordi der er så meget grafik). Ebogen vil derfor fungere fint på tablets og computere, mens de fleste nok vil finde en mobilskærm for bette til det låste pdf-format. (Vejl. pris: 99 kr.)
Pris: fra 80 kr.
Antal: Unltd.
3. Early Bird:
2 stk. signerede papirbogsudgaver af “Magasinet Menneske - nu som bog” + den originale Early Bird Klørkonge-kop. Koppen sendes med det samme pr. pakkepost! Papirbøgerne sendes i dagene 14.-16. november direkte til din adresse i en moderne boblekuvert. Du kan også hente bøgerne på BogForum 11.-13. november - se stand og tider på Klørkonge.dk. Vejl. pris pr. bog: 225,-, vejl. pris pr. kop: ukendt (da den ej er til salg). (Spar lækre grunker + sikr dig et unikt produkt!)
Pris: fra 350 kr.
Antal: 8.
4. Basic Happiness:
1 stk signeret papirbogsudgave af “Magasinet Menneske - nu som bog”. Sendes i dagene 14.-16. november til din adresse i udsøgt boblekuvert. Du kan også hente bogen på BogForum 11.-13. november - se stand og tider på Klørkonge.dk. Vejl. pris pr. bog: 225,- (Spar mange penge!)
Pris: fra 175 kr.
Antal: Unltd.
5. Double Happiness:
2 stk signerede papirbogsudgaver af “Magasinet Menneske - nu som bog”. Sendes i dagene 14.-16. november til din adresse i en boblekuvert, der er holdt i hvidlige toner. Du kan også hente bøgerne på BogForum 11.-13. november - se stand og tider på Klørkonge.dk. Vejl. pris pr. bog: 225,- (Spar vildt mange penge!)
Pris: fra 300 kr.
Antal: Unltd.
6. Extended Happiness:
3 stk signerede papirbogsudgaver af “Magasinet Menneske - nu som bog”. Sendes i dagene 14.-16. november til din adresse i en kuvert, der er foret med små lufttætte plastikbobler. Du kan også hente bøgerne på BogForum 11.-13. november - se stand og tider på Klørkonge.dk.
Vejl. pris pr. bog: 225,- (Spar grotesk mange penge!)
Pris: fra 400 kr.
Antal: Unltd.
7. Ultimate Ltd. Lockout Ninja Edition:
1 stk. signeret papirbogsudgave af “Magasinet Menneske - nu som bog” + den stærkt limiterede papirbogsudgave af “Lockouten i 13” - der er signeret og nummereret. Sidstnævnte udkom i 126 eksemplarer, der er tale om et eksperiment, den genoptrykkes ikke. 412 siders let forsinket samtidsroman. Findes kun i alm. handel som ebog. Sendes .. osv - eller hent møllen på BogForum.
Pris: fra 1200 kr.
Antal: 3
8. Horny Stalker Edition:
2. stk. signerede papirbogsudgaver af “Magasinet Menneske - nu som bog” + signerede eksemplarer (1 stk. af hver) af mine bøger “Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier II” samt “Aarhusianske godnathistorier”. Dertil kommer et originalt A4-ark fra produktionen af det oprindelige “Magasinet Menneske” (der er tale om en småsjusket skitse (hvilket understreger originaliteten)), PLUS de fire oprindelige magasiner (no. 1-4, 2007-09, et ex. af hver). Det hele sendes til dig i en luksuriøst stor og rigt foret boblekuvert i dagene 14.-16. november.
Pris: fra 1800 kr.
Antal: 3
9. Eternal Narcissistic Explosion:
5 stk signerede papirbogsudgaver af “Magasinet Menneske - nu som bog”. De sendes .. etc. Men det vilde er, at jeg splejser dit portrætfoto ind i en tegneserie. Der er også mulighed for, at figuren kan få dit navn. Det snakker vi om, kommunikation er ønskelig, selvironi påkrævet. (Se mere på Klørkonge.dk - stil evt. spørgsmål via kontaktformularen derinde.) Fotoet ændres ikke i senere oplag, din berømmelse er dermed sikret i al evighed. Verden har aldrig set noget lignende.
Pris: fra 5000 kr.
Antal: 1
10. Company Selfie:
10 stk. signerede papirudgaver af “Magasinet Menneske - nu som bog”. De sendes .. etc. Send mig dit firmas logo, og jeg splejser det ind i en logotegneserie. Selvironi påkrævet! Se hjemmesiden Klørkonge.dk - her finder du også en kontaktformular, skriv og stil spørgsmål. Har du ikke et logo? Jeg kan tegne et til alm. grafikertakst m. god Company Selfie-rabat. Product placement gone extreme! (Bemærk at prisen er inkl. moms.)
Pris: fra 12.500 kr.
Antal: 1
Man kommer til projektet på Booomerang her.