
Her blogges om løst og fast. Når det er løst, er der tale om den velkendte blog-pludren: Klørkonge-nyt og småting. Når det er fast, er det straks mere hardcore, for så handler det om litteraturen i den digitale tidsalder, ophavsret, crowdfunding, e-bøger m.v.
Fremmødet var ret massivt hin onsdag eftermiddag, d. 8. oktober. Jeg var ankommet fra Berlin samme morgen, men skulle desværre af sted en time efter den officielle åbning, dvs., netop som det begyndte at dufte af efterfest og pizza! Skulle nå et fly. Lidt ærgerligt.
Jeg holdt en tale i forbindelse med åbningen. Jeg prøvede at gøre det kort, det lykkedes vist nogenlunde. Jeg talte om færgerne som "tredjested", et lidt tungt emne, men siden jeg har beskæftiget mig med det før, nemlig i en kronik i Berlingske Tidende i forbindelse med Storebæltsfærgernes nedlæggelse (og her vi så tilbage i slutningen af 90'erne!), mente jeg nok, at jeg kunne komprimere emnet - vel at mærke uden dermed at gøre det endnu mere langhåret, tværtimod: lettere. Eller om man vil: mere korthåret.
Et tredjested er kort fortalt et sted, der ligger midt mellem hjemmet og arbejdet, altså mellem de steder, hvor man er kendt og defineret (og måske endda elsket og respekteret). Med tredjestedet befinder vi os altså ude i det offentlige rum. Og dermed i social forstand: på bar bund. Men vi har muligheden for at lære hinanden lidt bedre at kende på et tredjested. Det har nemlig stedets kvaliteter. Det er ikke et ikke-sted. På et tredjested har vi muligheden for at slå en sludder af (det handler ikke nødvendigvis om dybe samtaler og hede, dannende debatter), ja, man kan såmænd nøjes med blot at se. Og at have ørerne på stilke. Jeg vil sige: Det gælder sådan set især om at få en fornemmelse for, hvem de andre er. Og det er ikke spor uvæsentligt i et samfund som vores. Vi er afhængige af en vis sammenhængskraft, vi er afhængige af, at tillidsniveauet har en høj bundgrænse. Derfor er det også vigtigt ind imellem at konstatere, at de andre i det mindste ikke er idioter.
Rejsens rum var førhen et godt sted at mødes, men i dag forsøger vi at gøre det så privat som muligt. Og færgernes nedlæggelse hjælper jo ikke på det. Færgernes rum var stort, og deres tid var langsom.
TIl slut: Jeg begræder ikke tabet af færgerne; jeg gider ikke græde over det uafvendelige. Men jeg finder det værd at påpege, at noget måske ret vigtigt i og med færgeruternes nedlæggelse går tabt. Og i bevidstheden herom kan muligvis også den bevidsthed opstå, at tredjestedet muligvis bør opstå andre steder.
(Begrebet tredjestedet har jeg fra den amerikanske historiker Christopher Lasch. Han nævner ikke selv færgerne i den forbindelse, men derimod lillebyens købmand og andre sager. Han er jo også fra USA.)
Så - efter den sædvanlige hektiske slutspurt er filmen afleveret. Her er titelbilledet. Filmen endte med at blive på ni minutter, og den består af - ja, jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange tegninger og fotos og manipulerede fotos .. men der er en del!
Filmen har premiere onsdag d. 8. oktober i forbindelse med åbningen af Museet for Søfarts udstilling om Englandsbådene. Det blir fornøjeligt. Også at kunne linke til den ude på jutjuben - hvormed den jo samtidig halvautomatisk bliver tilgængelig på Klørkonges hjemmeside. Det sker alt sammen snart.
Samarbejdet med M/S har været forbilledligt. Tak til museumsinspektør Marie Ørstedholm for opgaven in the first place. Og tak til historiker Thorbjørn Thaarup for al benarbejdet, dvs. researchen, der har gjort det muligt for mig at koncentrere mig om det kreative. Research er skægt, men det er nu også skægt at få det hele serveret.
Lyden er som sædvanlig blevet til i Bossys lydstudie. Og ja, tonemesteren spiller også ind imellem med. Blandt andet brillerer han i en minirolle som en lille, baconhungrende engelsk dreng.
Filmen er lavet i redigeringsprogrammet iMovie (endda i 9.0.9-versionen, fordi det gamle 4:3 fjernsyns-format var tilsagt). Det er stærkt begrænset, hvad man kan lave af hurlumhej i det program, ja, det svarer nærmest til at lege med ler i formning, som det kreative frirum hed i gamle dages skolevæsen.
Hvilket sådan set ikke er en dårlig analogi - for hvem vil ikke gerne ha' forklædet på igen og bakse med de våde klumper? Nå, men det har jeg så lige gjort.
Privilegeret.
Her er en stribe WIP, work in progress, tegninger. Ja, det er til filmen om Englandsbådene. Og ja, det handler om bacon. Og ja, det hele hænger sammen. Jeg sværger. Bare vent, til filmen kommer!
Bossy Brillefjæs demonstrerer her (med lydsporet til filmen om Englandsbådene), at de gode gamle dage med firesporsoptageren er passé. Øverst ligger speaket. Derunder kommer mågeskrig, havlyde, færgelyde, menneskeskrig, bræklyde, køer, grise, helikoptere, en dybt debil dialog på et dansegulv, dampfløjter, kraner med og uden vakuum, jyske udråb og begejstrede vikinger. Plus ca. 60 andre lyde - pakket sammen på 8:30 min.
Filmen har premiere om en uge.
Ifølge denne ældre artikel i online-udgaven af Politiken, er der store sikkerhedshuller i Amazons ebogslæser Kindle. De huller er uden tvivl blevet lukket igen, as we speak, men der kan man bare se: alt kan være inficeret. Selv ebøger.
I artiklen anbefaler man de småparanoide - og det angår vel så stort set os alle sammen - at de kun benytter sig af de kendte, store udbydere, fordi der hos dem skulle være mindre chance for at få beskidte sager.
Men - var det ikke netop Kindle, der var angrebet? Jo, men de store udbydere skulle være mere effektive til at få lukket ned for angrebene. De små kan være inficeret i månedsvis uden at opdage noget.
Om den logik er rigtig eller forkert, ved jeg ikke, men opfordringen til kun at handle hos de store, er interessant. Og foruroligende. Den holdning kan jo true en af internettets smukkeste potentialer: at flere og mindre udbydere af dette eller hint produkt kan få succes eller blot en art fæste på markedet.
Noget vigtigt er her i fare: Den brede vifte, den lange hale, og hvad har vi, anti-ensretningen, at kunstneren kan rykke tættere på kulturforbrugeren.
Men sådan er der jo så meget. Lad os se, hvor det bærer hen.
I går sejlede jo så den sidste Englandsfærge. Den lagde til kaj i morges. Og lagde samtidig op. Så nu er det slut. Slutprut. Efter tæt på 140 års omtrent kontinuerlig rutefart.
Færgerne blev ikke mindst udkonkurreret af dem her: billigflyene.
Se bare denne fantastiske plakat! Den er fra 1964. Læg mærke til, at bilerne kører ind gennem en lille luge i siden af skibet. Det gjorde de faktisk. Det er første generation af de deciderede bilfærger. Inden da blev de hejst ombord pr. kran. Og derefter kom bovporten, der tillod horder at biler at køre ombord samtidig.