Aarhusianske godnathistorier

Muntre historier om Aarhus – nogle aldeles sande, nogle aldeles opdigtede

Velegnet til oplæsning. Fra ca. 6 år. 

Bogen indeholder både sande og løgnagtige historier om Aarhus. Hvilke historier, der er fri fantasi, og hvilke, der er historisk korrekte, er tydeligt markeret. Bogen består af 20 historier, talrige illustrationer samt både gamle og nye fotografier fra den jyske hovedstad.

Du kan fx læse om

  • statuen af Dalgas
  • vandtårnet på Randersvej
  • byens mest berømte runesten
  • Hasle kirke
  • et særpræget fodaftryk i muren på Bispetorv
  • et kalkmaleri i domkirken
  • Aarhus' byvåben – og meget andet.

Bogen er en af Danmarks første crowdfundede bøger. Godt 100 fundere samlede 35.000 kr. ind i vinteren / foråret 2013. 
Klørkonge lavede i samarbejde med Scandinavian Book og Aarhus Stiftstidende i foråret 2014 en skrivekonkurrence. 120 bøger blev udloddet til fire vindende klasser.


ANMELDELSER:

"Boris Boll-Johansen skriver enormt underholdende, og bogen er rigt og farverigt illustreret med fotografier og tegninger lavet af forfatteren selv. (...) Perfekt oplæsning for børn, der kender byen godt." – Aarhus Stiftstidende

"(...) Boris Boll-Johansen har den lavmælte, underfundige, småplatte, hjertensgode, naivistiske forfatterstemme, som intet folk kan undvære. Heller ikke det jyske." – Politiken

"Den skæve vinkel og ideen med at vende tingene dygtigt på hovedet får mig til at tænke på [Rune T.] Kidde, og det er en stor ros. Ikke andre lokalhistoriske bøger ligner denne." – Lektørudtalelse



DATA OG KØB:

Indbundet, 164 sider i farver, format A5 (14,8 x 21 cm)

Som papirudgave kan bogen kun købes direkte hos Klørkonge. Skriv til forlaget – og få en tegning og en autograf i bogen. Se nederst på denne side. 

Som ebog (pdf) kan den fx købes hos Saxo. – Men man kan jo også låne den gratis på eReolen.

Køb bogen direkte hos Klørkonge – og få den signeret (148,- + porto)