
Klørkonges læsere, lyttere og følgere ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
Det har været et begivenhedsrigt år for forlaget. Fire nye bøger, er det blevet til, plus opgaver for Undervisningsministeriet (undervisningsmateriale, video, forventes færdigt maj 2019) samt div. illustrationsopgaver for andre forlag. Bogforum var nok årets højdepunkt; det er stadig temmelig meget spas!
I år bød (mod sædvane) til gengæld ikke på nogen crowdfundingprojekter.
Der eksperimenteres videre i kulissen med nye tiltag. Mange af dem vil se dagens lys i løbet af 2019, andre kommer til senere. (En del vil selvfølgelig – forhåbentlig – blive lagt i skuffen undervejs, for det er som bekendt bedre med en fugl i hånden end ti på taget, dvs. det er bedre at realisere i det mindste et par ideer end vedblivende at få nye. (Note to self.))